Hvor Life Fonden hidtil har kreeret naturvidenskabelige og teknologiske undervisningsforløb til naturfagene i grundskolen og ungdomsuddannelser, kaster fonden sig nu ud i at lave forløb til blandt andet samfundsfag.
For med en mission om at fremme den naturfaglige og teknologiske dannelse blandt børn og unge er det nødvendigt at kigge på, hvordan man får gjort eleverne fortrolige med naturvidenskab og teknologi i andre fag end naturfag. Det mener Stefan Hermann, direktør for Life Fonden.
Fundats har sat fondens nye direktør i stævne til et interview om Life Fonden og hans virke som direktør.
”Vil vi i Life Fonden for alvor fremme den naturfaglige og teknologiske almendannelse, er det en relativ spinkel spilleplade, vi er på. Naturfagene i grundskolen fylder 10 procent af timetallet, hvis du trækker matematik ud. Så vi vil gerne afsøge, hvordan vi i de brede almene fag som samfundsfag, dansk og historie – og på de fags præmisser - kan få naturvidenskab og teknologi ind. For vi skal selvfølgelig ikke lave kemiforsøg i historie,” siger Stefan Hermann.
Ifølge ham skal vi væk fra den pædagogiske tradition, hvor almendannelse udelukkende knytter sig til dansk, historie og samfundsfag, og hvor naturfag og teknologi mest betragtes som nørdernes område.
Vi skal væk fra den aktuelle situation, hvor det er pinligt ikke at vide, hvem Karen Blixen er, men højst lidt pudsigt ikke at vide, hvad et molekyle eller en vipstjert er
Stefan Hermann – Direktør, Life Fonden
”Der er behov for, at vi i stigende grad retter opmærksomheden mod naturvidenskab og teknologi som en central del af den almene dannelse. Historie er jo ikke bare politisk og økonomisk historie, men også naturhistorie, videnskabshistorie og teknologihistorie. Samtidig skal vi væk fra den aktuelle situation, hvor det er pinligt ikke at vide, hvem Karen Blixen er, men højst lidt pudsigt ikke at vide, hvad et molekyle eller en vipstjert er,” siger Stefan Hermann.
Forløb om kunstig intelligens til samfundsfag
Ambitionen er en helhedsorienteret almendannelse, hvor selv fremtidens Djøf’ere og alle mulige andre, der ikke vælger en naturvidenskabelig levevej eller teknologisk karriere har et minimum af kendskab og fortrolighed med naturvidenskab og teknologi. Dens historie, betydningen af særlige opfindelser samt viden om komplicerede sammenhænge og fænomener, der spiller en stor rolle for samfundet.
OM LIFE FONDEN
- En erhvervsdrivende fond med et almennyttigt sigte.
- Stiftet i 2020 af Novo Nordisk Fonden – efter at have været et initiativ under samme fond siden 2018.
- Stiftet med en grundbevilling på 1,9 mia. kr. for årene 2021-2030. Der er dog tilført ekstra 15 mio. kr. til blandt andet et femte mobillaboratorium.
- Uddelte knap 180 mio. kr. i 2023 i form af 4.300 forløb
- Bestyrelsesformand i den 10 personers store bestyrelse er Jesper Fisker.
- Adm. direktør siden den 1. oktober 2023 er Stefan Hermann.
Både for samfundets skyld i forhold til blandt andet den nødvendige grønne omstilling, men også for at skabe en større teknologiforståelse blandt børn og unge. Her vil Life Fonden gerne gå forrest – og sammen med skoler, lærere og forskere udvikle forløb til samfundsfag, historie og dansk.
Fonden har netop haft ansøgningsfrist til en projektansættelse som udviklingskonsulent til udvikling af samfundsfagsforløb med fokus på STEM-relaterede temaer (science, technology, engineering and math, red.) til ungdomsuddannelser. Og allerede nu er Life Fonden igang med et forløb om AI – kunstig intelligens til samfundsfag i det almene gymnasium.
”Det er udviklet til STX og handler om AI’s påvirkning, beskaffenhed, de etiske dilemmaer mv. Derudover laver vi et forløb med teknologiforståelse til 1. klasse. Begge ting er konkrete håndsrækninger til områder, som skoler og lærere helt aktuelt bøvler med,” fortæller han.
En mere debatterende direktør
Stefan Hermann understreger, at Life Fondens bestyrelse skal vedtage ny strategi i april måned, men at han gerne vil sige noget om, hvad der optager ham som ny direktør, og hvad fonden lige nu internt og eksternt afsøger, undersøger og tester med ham ved roret i Life Fonden.
Det øgede fokus på en helhedsorienteret naturvidenskabelig og teknologisk dannelse er ét af tre væsentlige spor for Stefan Hermann. Et andet er en mere debatterende og til tider kritisk fondsdirektør i den offentlige og politiske debat.
Jeg vil indtage en diskuterende, afsøgende og til tider kritisk rolle i den offentlige debat
Stefan Hermann – Direktør, Life Fonden
”Jeg har tænkt mig at være en tydelig, men forhåbentlig en nuanceret stemme i den faglige og politiske offentlighed. I kommer ikke til at se mig i en polemisk rolle, men jeg vil indtage en diskuterende, afsøgende og til tider kritisk rolle i den offentlige debat,” fastslår han.
Den 1. oktober sidste år satte Stefan Hermann sig i direktørstolen efter Christine Antorini, og allerede i slutningen af december havde han et langt debatindlæg i Skolemonitor. Her gik Stefan Hermann i rette med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og opfordrede til politisk prioritering af naturfag og teknologiforståelse under de kommende reformforhandlinger om folkeskolen.
Her skal der diskuteres teknologiforståelse som et fag, og samtidig blev der onsdag den 31. januar sat gang i en omfattende læreplansrevision, hvor der både skal laves nye planer for fagene, og antallet af mål i skolen skal reduceres.
”En læreplansrevision er enormt omfattende og kan få vidtrækkende konsekvenser. Det er derfor nu, at den grundlæggende almendannende betydning af naturfagene og teknologifaget må knæsættes,” lød det blandt andet i debatindlægget.
Den pædagogiske verden ånder gennem kritik
Den aktive deltagelse i debatten handler for Stefan Hermann om at leve op til sin jobbeskrivelse.
”Jeg er i det her embede sat i verden for at fremme vores formål, og det vil jeg selvfølgelig slå et slag for igennem det, vi gør, men også igennem det, vi tænker og siger. Så ambitionen er ikke at fremstå som et evigt talende orakel, men det er en vigtig arena.”
”I Danmark er det meget lidt, der kan mases igennem, men der kan ske meget i samtaler, diskussioner og debatter. Når det er sagt, må det selvklart være sådan, at vi naturligvis altid arbejder indenfor rammerne af lovens ånd og bogstav på skole- og uddannelsesområdet,” siger Stefan Hermann.
Derudover er hans mangeårige erfaring som rektor for Københavns Professionshøjskole – og før det Metropol Professionshøjskole, at hvor kritik og diskussion mange steder anses for uro, så ånder den pædagogiske verden – fra dagtilbud til universitet – igennem kritik.
”I den pædagogiske verden bliver vi klogere igennem udveksling af viden, synspunkter og pejlinger af, hvor vi skal hen, og alt det vil vi gerne deltage i. Det handler både om, at jeg som direktør gerne vil deltage i debatten, men det betyder også, at den ekspertise og den kyndighed, der er hos en lang række af Lifes ansatte, skal da være synlig,” siger han.
Life skal skabe blivende effekt og værdi
Det tredje vigtige spor for Stefan Hermann som administrerende direktør handler om at skabe blivende effekt og værdi af Life Fondens undervisningsforløb. Ifølge ham har Life Fonden i sine første år opbygget en stærk kernefaglighed i forhold til forløbene i naturfagsrækken med leverancesikkerhed og i tæt samarbejde med kommuner, skoler, lærere og forskere.
”Hvis vi skal have en varig virkning på skoler, lærere, elever. Hvis vi skal sandsynliggøre, at vi har en blivende værdi for dem, så skal vi bidrage til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling på skolerne. Så vi ikke bare er en leverandør, der leverer et undervisningsforløb, men en samarbejdspartner, der også bidrager til efteruddannelse og opkvalificering,” siger Stefan Hermann.
Ikke i rollen som en privat kursusleverandør, der udbyder forskellige efteruddannelseskurser, men som en samarbejdspartner.
”Vi skal ikke være en konkurrent til de eksisterende udbydere, men på en måde, hvor man i samarbejde med dem, kan bruge noget af den kløgt og kyndighed, de arme og ben, der er på Life. Hvordan kan vi gøre det klogt, langsigtet og ordentligt? Det taler vi med kommuner, skoler, professionshøjskoler og andre om,” fortæller han.
Landsdækkende infrastruktur er godt på vej
Life Fonden tilbyder i dag ni undervisningsforløb til grundskolerne – fire af dem indebærer besøg i et af fondens laboratorier. Derudover har fonden fire forløb til gymnasierne, og yderligere to under udvikling.
Sidste år gennemførte knap 90.000 elever i grundskolen et Life forløb – en stigning fra 60.000 året før. På gymnasieniveau gennemførte 6.500 elever fra STX/HTX et forløb. I alt uddelte fonden i 2023 knap 180 millioner kroner til omkring 4.300 forløb. Et tal, Stefan Hermann forventer vil stige i 2024.
”Allerede på nuværende tidspunkt er der booket 3.000 forløb til 63.000 elever i grundskolen,” fortæller Stefan Hermann.
Den ønskede landsdækkende infrastruktur er godt på vej. Ud over laboratoriet på hovedkvarteret i Kongens Lyngby har Life Fonden lige åbnet Life Lab Syddanmark ved siden af læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. Tilsvarende laboratorier er under etablering i Vordingborg, Aarhus og Aalborg. I både Aarhus og Aalborg er det sket i tæt samarbejde med de lokale professionshøjskoler – og i Aalborg ligger det også fysisk ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN.
”Tanken er, at hvis man skal have et varigt impact, så skal man kunne byde sig til og være attraktiv, der hvor professionerne skabes,” siger Stefan Hermann.
Derudover har fonden fire mobile labs, og yderligere et på vej. På alle labs betaler Life Fonden både anlæg og drift.
Hvis vi skal have en varig virkning på skoler, lærere, elever. Hvis vi skal sandsynliggøre, at vi har en blivende værdi for dem, så skal vi bidrage til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling på skolerne
Stefan Hermann – Direktør, Life Fonden
Der arbejder i alt 95 årsværk hos Life Fonden, nogle i deltidsstillinger, for eksempel arbejder en lektor fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole 20 procent af sin arbejdstid hos Life Fonden.
”Det er et eksempel på, hvordan vi integrerer os med økosystemet, og jeg håber, at vi i stigende omfang kommer til at arbejde med delestillinger, orlovsordninger og rotation ude på de regionale laboratorier.”
Professionshøjskoler, dagtilbud og erhvervsskoler
I forvejen arbejder Life Fonden med partnerskabskonstruktioner, og fonden har for tiden partnerskabsaftaler med 12 kommuner. Stefan Hermann håber, at partnerskabskonstruktionen fremover kan sprede sig til blandt andet professionshøjskolerne.
”Vi vil meget gerne bistå professionshøjskolerne og deres læreruddannelser i at blive endnu bedre til at håndtere spørgsmålet om naturfag og teknologi. Der er i forvejen foregået en betydelig oprustning på naturfag og naturfagsdidaktikken ude på professionshøjskolerne, men det går ikke den rigtige vej på alle områder. Vi uddanner færre lærere i naturfagene end for fem og 10 år siden,” pointerer han.
Ud over et tættere samarbejde med professionshøjskolerne nævner Stefan Hermann også dagtilbudsområdet og erhvervsskoleområdet som steder, Life Fonden lige nu afsøger.
”Der er en del erhvervsskoler, der bruger Lifes forløb, selvom de ikke er målrettet til dem. Med over 100 erhvervsuddannelser og skift mellem praktik og skole er det et vanskeligt felt, men med fondens naturfagsdidaktiske og naturvidenskabelige viden kunne vi måske bidrage til at skabe nogle stærkere naturfaglige og naturdidaktiske miljøer på tværs af erhvervsuddannelserne,” siger Stefan Hermann.
Fondene er en nødvendighed
Med 16 år i bagagen som rektor på professionshøjskoler og knap seks år som formand for Danske Professionshøjskoler har Stefan Hermann tidligere været ude at problematisere fondenes rolle på grundskoleområdet.
I en artikel på Fundats i oktober 2020 pegede han på tre vigtige problemstillinger; overhead, potentiel skævvridning på grund af de private fondes særlige interesse i at støtte den naturvidenskabelige og tekniske side af folkeskoleundervisningen i de såkaldte STEM-fag samt fondenes stigende tendens til at bedrive katalytisk og mere ’aktivistisk’ filantropi.
”Fondene sidder ikke længere bare og læser ansøgninger og sender en check og et håndskrevet brev, hvor der står ’god vind – send regnskaber årligt’. De er blevet mere aktive og katalytiske. Men så kommer spørgsmålet: Blander de sig dermed i valg af forskningsmetode, undervisningsmetode, didaktiske formater og så videre, som de ikke bør blande sig i,” sagde Stefan Hermann dengang.
I dag betegner han fondene som en nødvendighed, da der i hans optik aldrig har været nogen stor fagdidaktisk forskningssatsning fra statens side – trods et politisk fokus på naturfag og teknologi, siden Teknikerkommissionen blev nedsat i 1956 og Sputnik-chokket i 1957, hvor hele den vestlige verden gik i chok over, at Rusland kom først med at opsende en satellit i rummet.
Han ser det som et pudsigt paradoks, at på den ene side har teknologi og naturvidenskaben været ekstremt dagsordensættende i forskning, forskningspolitik, i erhvervsudvikling, innovation og løsning af samfundsproblemer, men i de almendannende dele af skole- og uddannelsessystemet har de haft en meget lille rolle.
”Tilbage i 2009 var jeg selv aktiv i tilblivelsen af Center for Science Didaktik, og ja, der er sket nogle forskellige ting, men aldrig massivt. Der kom et særskilt fokus med en national naturvidenskabsstrategi fra 2018, den udløber her i 2024, og vi ønsker selvfølgelig en fornyelse af den, men det er jo ikke en strategi, hvor der rigtig fulgte nogle penge eller ny regulering med,” siger Stefan Hermann.
Ifølge ham er der brug for Life Fonden til at ilte og forny naturfagsundervisningen. For lidt firkantet sagt så mener han, at den pædagogiske og didaktiske revolution i Danmark fra 1960’erne og frem i et eller andet omfang overvintrede i naturfagene.
”Den problembaserede undervisning, det virkelighedsnære, det aktiverende og motiverende, der var elevcentreret, der forblev naturfagene i et vist omfang formalistiske og hierarkiske i deres opbygning. Meget groft sagt. Så ja, fondene har været meget nødvendige her. Det er ikke det samme, som at fondene altid har gjort alting rigtigt, men de er nødvendige,” mener Stefan Hermann.
Ingen bagdørsreformering af grundskolen
Forsker og adjunkt i pædagogik på Københavns Universitet, Lucas Cone, har tidligere her på Fundats kaldt fondene ”en kæmpe pædagogisk og politisk magtfaktor”, der ”i høj grad påvirker skolernes praksis og pædagogiske formål”, og han mener, at ”fondene gennemfører en bagdørsreformering af skolen”.
Stefan Hermann er enig i, at fondene samlet set er en betydelig magtfaktor, men at deres satsninger på grundskolen stadig er en meget lille del af statens samlede budget på skoleområdet.
”Jeg er heller ikke enig med Lucas Cone i, at der foregår en bagdørsreformering, for det vi gør, gør vi med fuld transparens. Folk kender vores mål, de kender vores produkter, og vi pådutter ingen, det vi laver eller forsøger at presse kommunerne til noget,” siger Stefan Hermann.
”Dilemmaet er, at hvis vi fonde kan være et supplement, hvis vi kan give noget, der giver energi og hjælper skolen med noget, de gerne vil, så er det fantastisk. Hvis vi bliver en undskyldning for ikke at prioritere, så er det noget skidt,” fortsætter han.
Ønsker stadig et Forum for Folkeskolefinansiering
I 2020 bakkede Stefan Hermann op om et Forum for Folkeskolefinansiering, hvor private fonde og folkeskolens interessenter sammen med det politiske system kunne diskutere muligheder og konsekvenser ved fondens bevillinger til folkeskolen.
”Det er vigtigt med en slags koordination og samtale både internt i fondsverdenen, men også mellem fondene og det politiske system – særligt når vi taler om store satsninger. Ellers kan vi risikere, at nogle områder bliver oversvømmet med penge. Og der går fuldstændig projektitis i det,” sagde Stefan Hermann i en artikel på Fundats.
Det synspunkt har han stadig.
”Det er godt at have nogle sammenhænge, hvor der bliver talt sammen, og hvor man åbent og ærligt kan tale om friktioner, noget der generer, noget der bider. Det er blandt andet det, fondene har gjort omkring overhead på universiteterne, og det er da grundlæggende godt.”
Han bakker også op om Lucas Cones’ ønske om en kortlægning af fonde i grundskolen.
”For hvis sådan en kortlægning ville vise, at nogle områder er værdigt trængende og får for lille opmærksomhed, selvom nogle fonde har fundatsmæssige muligheder for at gøre noget, så ville sådan en kortlægning jo faktisk være fremragende.”
Stefan Hermann så nemlig gerne, at nogle fonde gik ind og støttede op om sprog og musik, for han er dybt bekymret blandt andet over nogle af fremmedsprogenes status.
”Som direktør for Life Fonden har jeg bare ikke fået til at opgave at intervenere i alle områder,” konstaterer han.
